tirsdag den 31. august 2010

35 down - 5 to go!

5 uger tilbage. Tiden er gået helt vilt stærkt, men samtidig er der alt for lang tid tilbage...
Baby vejer nu ca. 2500 g, måler ca. 44 cm og har en fod på ca 6,5 cm! Hvor er han dygtig :-)

Denne uge står i fødselsundervisningens tegn. Hvilket føles både skræmmende og på tide. Imorgen skal jeg undervises i intet mindre end selvhypnose, hvilket skulle hjælpe med at holde styr på smerterne... Torsdag er det fødselsforberedelse med mødregruppen og påhæng, hvilket nok skal blive oplysende - og måske lidt skræmmende - måske især for Stéphane. Jeg er nu sikker på at han kommer til at være den aller bedste støtte jeg kan få, når tiden kommer :-)

Så fik jeg strikket endnu et par babybukser - denne gange i noget meget tykkere garn, så det tog ingen tid.


Og så fandt jeg det her helt fantastiske ugle-print, som jeg har fået syet til de her super søde ballonbukser :-)

søndag den 22. august 2010

Tiden nærmer sig :-)

Under 7 uger til termin - det er jo lige om lidt!

Baby vender og drejer sig inde i maven. Jeg har på fornemmelsen at han hygger sig derinde. Han er ca. 2 kg nu! Det er vildt at tænke på at han stadig skal tage meget mere på og at min mave dermed bliver meget større endnu.

Selvom jeg stadig går hjemme synes tiden hurtigt at gå med kagebagning, cafébesøg, mødregruppe, træning, babytøj og andre gode ting... Jeg er lang langt om meget længe blevet færdig med mit første strikkeprojekt nogensinde, nemlig de her super smarte babybukser. Næste gang måske lidt større pinde og tykkere garn...


Mmm... og se så lige hvad Stéphane var så sød at bage til os igår
(Vi har allerede spist halvdelen!!!)


tirsdag den 10. august 2010

Tilbage fra sommerferie

Så er der tid til at blogge lidt igen efter en dejlig sommerferie sammen med Stephane, hvor vi fik set en masse familie og venner og fik god tid til at nyde det danske sommervejr.

Alt er efterhånden ved at være på plads til oktober, og det er dejligt, da de sidste to måneder nok skal gå ganske hurtigt :-) Så sommerferien har også budt på mange ture i BabySam, Kære Børn og meget mere for de kommende forældre, og der er nu blevet anskaffet alt fra autostol, skråstol og lift til klapvogn, barnevogn, pusleplads og den sødeste vugge.

Jeg er nu i uge 31 - så der er kun 9 uger tilbage! Baby er nu ca. 39 cm og vejer omkring 1600 gram. Han er meget aktiv inde i maven og jeg kan mærke ham mange gange i løbet af dagen. Jeg begynder mere og mere at kunne mærke på maven, hvordan han ligger, og når han skifter stilling eller sparker, kan det tydeligt ses udenpå maven. Det føles rigtig dejligt og Stephane og jeg glæder os mere og mere til at møde ham, når han kommer ud :-)


Stéphane er startet på arbejde igen med en lækker ny 6-retters menu, som virkelig kan anbefales. Jeg var så heldig at få lov til at være med til smagningen sammen med mit kamera :-)