Så er Liam 2 måneder gammel. Sikke hurtigt tiden er gået. Det er ikke til at forstå at det allerede er så lang tid siden at han kom til verden. Men det er ikke fordi man ikke kan se på Liam at han er vokset, for det er han! Han er vokset hele 2 tøjstørrelser og har fået både dobbelthage og æblekinder :-)
De første 3 uger tog han slet ikke på, fordi vi ikke kunne få amningen til at fungere. Det var ikke rart for nogen af os. Vi ammede så mange timer om dagen at jeg fik ubeskriveligt ondt i brystvorterne. Jeg tænkte flere gange at jeg gerne ville have byttet min hurtige fødsel for en velfungerende amning. Men de valg får man jo ikke lov til selv at tage, så efter 3 uger, hvor han stadig ikke tog på, begyndte vi at give ham sutteflaske efter hver amning. Fra den ene dag til den anden blev Liam meget mere rolig og veltilpas. Han blev endelig mæt. Siden da er han bare vokset og vokset.
Nu er han lige kommet over hans 2. tigerspring, 8 uger, hvor alle hans sanser er blevet skærpet. Han har været meget nysgerrig fra starten, men nu kan han pludselig se meget mere, og han elsker at udforske verden med hans øjne. De fægtende bevægelser med hans arme er nu også begyndt at ramme hans legetøj og han kan underholde sig selv på gulvet og dermed give hans mor tid til at spise, gå i bad, få tøj på eller blot kollapse på sofaen. Vores rutine er ikke helt på plads endnu, men hver dag triller vi en tur i sneen og én gang om ugen mødes vi med mødregruppen. Liam falder i søvn mellem 18 og 20 om aftenen, er oppe og få mad 1-2 gange om natten og vågner så mellem 5 og 7 om morgenen.
Så hvordan har det ændret mit liv at blive mor?
- Jeg sover meget mindre...
- Jeg ser meget mere fjernsyn
- Jeg går meget meget mindre i bad...
- Jeg går ofte på toilettet for åben dør imens jeg synger Mariehønen Evigglad!
- Jeg har endelig en jeg kan give skylden, når jeg prutter... eller når jeg kommer for sent :-)
- Det er ikke længere mit eget tøj jeg bruger flest penge på
- Jeg handler nogen gange ind uden make-up
- Jeg har et lille fantastisk væsen, der er min søn, som jeg skal passe på og som gør mig helt blød i knæene af lykke hver gang jeg kigger på ham
- Jeg ser en ny fantastisk side af Stéphane, som er den dejligste far for Liam
Jeg tænker også meget på ting fra min egen barndom. Julen nærmer sig og jeg jeg husker hvordan min lillebror og jeg hyggede os med at lave jule-konfekt og småkager, da vi var små. Jeg kan stadig huske hvilke figurer jeg lavede ud af de mange forskellige farver marcipan og hvordan jeg hele julen (og helt til påske) kunne snige mig ind i spisestuen og nyde en vaniliekrans eller et lille marcipan-juletræ i smug. En anden ting jeg kan huske er min mors duft. Når jeg sad hjemme i stuen efter skole og min mor kom hjem efter arbejde, kunne jeg altid kende hendes duft, når hun kom ind i rummet til mig. En frisk velkendt duft, der føltes tryg. Sådan håber jeg også at Liam føler når han dufter til mig.
