mandag den 16. maj 2011

Så kravler vi - næsten i hvert fald :-)

Så går det tjept fremad på gulvet! Stilen er stadig lidt flad - men det er ikke noget der hindrer en i at jagte bold, ledninger, aviser - og kameraer!

tirsdag den 3. maj 2011

Snart 7 måneder!

Så er det over 2 måneder siden jeg sidst har skrevet en opdatering... og meget er sket siden sidst.

Liam er vokset rigtig meget og kan næsten kravle. Han kan allerede skubbe sig fremad på maven og på den måde komme hen lige hvor han vil. Oftest hen til ledningerne, som han allerede har fundet ud af er meget forbudte og derfor meget spændende - lidt ligesom fjernbetjeningen og mobiltelefonen.

Nu er han oppe på at spise hele 3 måltider om dagen. Til morgenmad får han havregrød med lidt æblemos i eller en gang imellem øllebrød. Til frokost får han igen grød med lidt grøntsagsmos til og til aftensmad får han for det meste kartoffelmos blandet med forskellige grøntsager. Han har dog også smagt lasagne, tun, torskerogn, kylling og andre spændende ting. Liams absolutte livret er dog uden tvivl banan.

For et par dage siden opdagede vi toppen af Liams første to tænder i undermunden. Han er også allerede godt igang med at bruge dem på bidedyr, agurker og andre gode ting.

En hel anden nyhed er at vi nu er flyttet fra vores lejlighed i Århus og lige nu bor hos min far i den lille by Vester Nebel, hvor jeg er vokset op. Det er vores plan at finde en lejlighed i Odense og flytte videre dertil om et par måneder. Vi har været så heldige begge to at kunne gå hjemme hos Liam siden jul, hvilket betyder at han er super forkælet og ikke mindst betyder det at han kender både hans mor og far rigtig godt. Nu skal vi så til Odense og se hvad den bringer af nye muligheder for os alle 3 :-)


tirsdag den 1. marts 2011

Åh de små hænder og fødder...

            

        

Den første grød

I søndags prøvede Liam for første gang at spise andet end mælk. Det blev til en lille smule majsgrød i maven. Han var meget interesseret og ville gerne prøve at spise af skeen. Han blev dog hurtig utolmodig og fik derfor også den sædvanlige sutteflaske. Det kræver øvelse at lære denne nye spiseteknik...

tirsdag den 22. februar 2011

Den vilde jagt på uld

Man ved man er blevet mor, når man mandag morgen står tidligt op for at komme ned i Føtex ved åbningstid og kæmpe om uld-undertøj på tilbud! Og det var lige netop hvad jeg gjorde igår. Jeg var kommet lidt senere afsted end planlagt, så jeg var der først en halv time efter de åbnede. Først fandt jeg et par rigtige størrelser i det uld undertøj, som de altid har, men jeg opdagede at det ikke var på tilbud. Åh nej jeg havde mistet dyrebare minutter. Så gik den vilde jagt i gang og jeg fandt til sidst den 30 cm korte stang hvorpå det hellige uld hang. Der stod imidlertid allerede en anden mor og rodede lækkerierne igennem, men heldigvis så jeg at hun havde en datter, så jeg stod blot ved siden af og ventede som en høg over sit bytte. Så snart hun var færdig stod jeg bøjet over den vidunderlige uld og samlede hurtigt alt hvad der var i drengefarver, for bagefter at sortere de rigtige størrelser fra sikkert i min favn. Der gik heller ikke mange sekunder efter jeg havde nedlagt mit bytte før en ældre dame, ganske sikkert en bedstemor, kom og jagtede samme farver og størrelser som jeg. Så det var tæt på, men jeg fik hvad jeg kom efter. Jeg fik dog lidt ondt af den gamle dame, der også brokkede sig over at Føtex holder sine kunder for nar ved at have så lille et parti og så stor en reklame i tilbudsavisen...

Liam har haft besøg af sundhedsplejersken. Hele 8 kilo 64 cm er han nu, hvor han er 4 måneder gammel! Han spiser godt er er glad og tilfreds. Han er stadig utrolig nysgerrig og det er nok også grunden til at han allerede nu kan trille rundt på gulvet :-) Han er den dejligste lille dreng, som kunne få sin mor til at gå igennem ild og vand for ham - og ikke mindst for hans uld-undertøj...


Liam Søholm Libourel

Søndag d. 30. januar var en vidunderlig dag, hvor Liam blev døbt i Skt. Lukas Kirke i Århus.
Onkel Marco og Mormor Jette overnattede fra lørdag aften, så de kunne give en hånd med søndag morgen. Vi stod meget tidligt op, skyndte os at få lidt morgenmad og så afsted ned på restauranten for at dække borde og forberede maden, alt imens at mormor blev tilbage og passede på Liam og gjorde ham klar til hans store dag.

Da vi kom tilbage i god tid opdagede vi at mormor havde haft nok at se til med den lille bandit, som havde fået smurt dem begge godt ind i nummer to! Jeg tænkte bare, at det var heldigt det ikke skete i kirken! Det kildede i maven af spænding, da vi kørte de ca. 500 meter hen til kirken i mormors lille blå peugeot. Gad vide om Liam kunne mærke, at det var noget stort, der skulle ske.

I kirken gik det hele som det skulle. På vej ned af kirkegulvet blev jeg overrasket af at jeg måtte kæmpe for ikke at græde, da jeg mødte øjnene af vores venner og familie. Liam blev døbt sammen med to små piger. Alle tre babyer havde kjole på. Stephane lovede Liam at det var sidste gang han blev tvunget til at gå i pigetøj. Da vi satte os tilbage på den forreste bænk efter Liam havde fået sit navn, faldt han i søvn i hans gudfar Marcos arme. Der sad vi så pavestolte alle fire. Mig, Stephane, Marco og fadder Thomas og betragtede det lille sovende væsen imens kirken var fyldt af ovelmusik og prædiken. Vi gik sammen op til Liams første nadver - Liam dog stadig sovende på Marcos arm.

Efter kirken samledes vi med alle gæster på restauranten. Vi havde en dejlig dag omend noget travl for Stephane, som selv havde lavet maden – og den smagte fantastisk. Liam fik de fineste gaver og han hyggede sig hele dagen igennem helt uden gråd. Samme dag spillede hans to fædrelande imod hinanden i VM finalen i herrehåndbold. De forsvarende mestre fra Frankrig vandt guld.

Tusind tak til alle vores gæster for den dejlig dag.
 

onsdag den 19. januar 2011

Baby-cirkel

Liam og hans 6 venner fra mødregruppen.


Liam nederst til højre. Med uret rundt: Hugo, Casper, Ella, Asger, Kasper, Hugo :-)

Og hvor er det dejligt at have så fantastisk en mødregruppe hvor vi hver uge kan nyde den rendyrkede babysnak og lade de små opdage at der findes andre små væsener på deres egen størrelse. Jeg tror de nyder det ligeså meget som os :-)