Onkel Marco og Mormor Jette overnattede fra lørdag aften, så de kunne give en hånd med søndag morgen. Vi stod meget tidligt op, skyndte os at få lidt morgenmad og så afsted ned på restauranten for at dække borde og forberede maden, alt imens at mormor blev tilbage og passede på Liam og gjorde ham klar til hans store dag.
Da vi kom tilbage i god tid opdagede vi at mormor havde haft nok at se til med den lille bandit, som havde fået smurt dem begge godt ind i nummer to! Jeg tænkte bare, at det var heldigt det ikke skete i kirken! Det kildede i maven af spænding, da vi kørte de ca. 500 meter hen til kirken i mormors lille blå peugeot. Gad vide om Liam kunne mærke, at det var noget stort, der skulle ske.
I kirken gik det hele som det skulle. På vej ned af kirkegulvet blev jeg overrasket af at jeg måtte kæmpe for ikke at græde, da jeg mødte øjnene af vores venner og familie. Liam blev døbt sammen med to små piger. Alle tre babyer havde kjole på. Stephane lovede Liam at det var sidste gang han blev tvunget til at gå i pigetøj. Da vi satte os tilbage på den forreste bænk efter Liam havde fået sit navn, faldt han i søvn i hans gudfar Marcos arme. Der sad vi så pavestolte alle fire. Mig, Stephane, Marco og fadder Thomas og betragtede det lille sovende væsen imens kirken var fyldt af ovelmusik og prædiken. Vi gik sammen op til Liams første nadver - Liam dog stadig sovende på Marcos arm.
Efter kirken samledes vi med alle gæster på restauranten. Vi havde en dejlig dag omend noget travl for Stephane, som selv havde lavet maden – og den smagte fantastisk. Liam fik de fineste gaver og han hyggede sig hele dagen igennem helt uden gråd. Samme dag spillede hans to fædrelande imod hinanden i VM finalen i herrehåndbold. De forsvarende mestre fra Frankrig vandt guld.
Tusind tak til alle vores gæster for den dejlig dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar