Den vilde jagt på uld

Man ved man er blevet mor, når man mandag morgen står tidligt op for at komme ned i Føtex ved åbningstid og kæmpe om uld-undertøj på tilbud! Og det var lige netop hvad jeg gjorde igår. Jeg var kommet lidt senere afsted end planlagt, så jeg var der først en halv time efter de åbnede. Først fandt jeg et par rigtige størrelser i det uld undertøj, som de altid har, men jeg opdagede at det ikke var på tilbud. Åh nej jeg havde mistet dyrebare minutter. Så gik den vilde jagt i gang og jeg fandt til sidst den 30 cm korte stang hvorpå det hellige uld hang. Der stod imidlertid allerede en anden mor og rodede lækkerierne igennem, men heldigvis så jeg at hun havde en datter, så jeg stod blot ved siden af og ventede som en høg over sit bytte. Så snart hun var færdig stod jeg bøjet over den vidunderlige uld og samlede hurtigt alt hvad der var i drengefarver, for bagefter at sortere de rigtige størrelser fra sikkert i min favn. Der gik heller ikke mange sekunder efter jeg havde nedlagt mit bytte før en ældre dame, ganske sikkert en bedstemor, kom og jagtede samme farver og størrelser som jeg. Så det var tæt på, men jeg fik hvad jeg kom efter. Jeg fik dog lidt ondt af den gamle dame, der også brokkede sig over at Føtex holder sine kunder for nar ved at have så lille et parti og så stor en reklame i tilbudsavisen...

Liam har haft besøg af sundhedsplejersken. Hele 8 kilo 64 cm er han nu, hvor han er 4 måneder gammel! Han spiser godt er er glad og tilfreds. Han er stadig utrolig nysgerrig og det er nok også grunden til at han allerede nu kan trille rundt på gulvet :-) Han er den dejligste lille dreng, som kunne få sin mor til at gå igennem ild og vand for ham - og ikke mindst for hans uld-undertøj...

Liam Søholm Libourel

Søndag d. 30. januar var en vidunderlig dag, hvor Liam blev døbt i Skt. Lukas Kirke i Århus.
Onkel Marco og Mormor Jette overnattede fra lørdag aften, så de kunne give en hånd med søndag morgen. Vi stod meget tidligt op, skyndte os at få lidt morgenmad og så afsted ned på restauranten for at dække borde og forberede maden, alt imens at mormor blev tilbage og passede på Liam og gjorde ham klar til hans store dag.

Da vi kom tilbage i god tid opdagede vi at mormor havde haft nok at se til med den lille bandit, som havde fået smurt dem begge godt ind i nummer to! Jeg tænkte bare, at det var heldigt det ikke skete i kirken! Det kildede i maven af spænding, da vi kørte de ca. 500 meter hen til kirken i mormors lille blå peugeot. Gad vide om Liam kunne mærke, at det var noget stort, der skulle ske.

I kirken gik det hele som det skulle. På vej ned af kirkegulvet blev jeg overrasket af at jeg måtte kæmpe for ikke at græde, da jeg mødte øjnene af vores venner og familie. Liam blev døbt sammen med to små piger. Alle tre babyer havde kjole på. Stephane lovede Liam at det var sidste gang han blev tvunget til at gå i pigetøj. Da vi satte os tilbage på den forreste bænk efter Liam havde fået sit navn, faldt han i søvn i hans gudfar Marcos arme. Der sad vi så pavestolte alle fire. Mig, Stephane, Marco og fadder Thomas og betragtede det lille sovende væsen imens kirken var fyldt af ovelmusik og prædiken. Vi gik sammen op til Liams første nadver - Liam dog stadig sovende på Marcos arm.

Efter kirken samledes vi med alle gæster på restauranten. Vi havde en dejlig dag omend noget travl for Stephane, som selv havde lavet maden – og den smagte fantastisk. Liam fik de fineste gaver og han hyggede sig hele dagen igennem helt uden gråd. Samme dag spillede hans to fædrelande imod hinanden i VM finalen i herrehåndbold. De forsvarende mestre fra Frankrig vandt guld.

Tusind tak til alle vores gæster for den dejlig dag.