tirsdag den 7. september 2010

5 min eller 1,5 time mellem veerne?!?

Så er vi klar. Fødselsforberedelse - Tjek!
Om aftenen efter undervisningen, spurgte jeg Stéphane, om han så havde styr på, hvor lang tid der skal være imellem veerne, før vi skal ringe til fødegangen?
- Ja ja, det har jeg helt styr på, svarede han bestemt.
- Okay... hvor lang tid så?
- Halvanden time
Ej okay det var så lidt ved siden af, men til hans forsvar, så var det altså også rigtig meget information vi fik på de knap 2 timers undervisning, så jeg kan godt forstå, hvis han ikke lige kunne huske alle detaljer. Til gengæld havde han helt styr på, hvor telefonnummeret er og på, hvordan han kan hjælpe mig med min hvertrækning. Hvor er han bare fantastisk min kæreste og hvor er jeg glad for at have ham ved siden af mig :-)

Så har vi været hos jordmor igen - baby var ca 2500 g og han lå med hovedet nedad :-) Men det er allerede snart en uge siden, så nu er vi i uge 36. Det er vildt at tænke på at der kun er 4 uger til terminen. Det er især svært at forholde sig til at der inde i min mave er en helt færdig baby nu. Jeg er blevet så vant til at have ham inde i maven og mærke ham hver dag, at det er svært at forestille mig ham ude i mine arme. Men jeg glæder mig så utrolig meget til at han er i mine arme. Jeg glæder mig til at møde vores lille søn, se hans lille ansigt og små hænder og fødder, dufte til ham og lære ham at kende.


Jeg er helt stolt af hvor flittig jeg har været, men man kan selvfølgelig også nå rigtig meget, når man har en hel dag for sig selv... Jeg har fået syet den her super søde ammepude med matchende baby-bukser - med ugler igen igen :-) Vi er vist ved at få lidt et ugletema herhjemme. Vi har også en lille ugle-bamse med musik i, som vi spiller for baby hver aften, når vi skal sove. Så håber vi han kan huske melodien, når han kommer ud...


Til sidst lige et eksempel på det ultimative kompromi, når den gravide gerne vil spise sundt for baby, men kødelskeren gerne vil spise... ja.. kød!

1 kommentar:

  1. Hej Sabine. Sikke nogen søde ting du har fået syet og strikket. Maden ser også for lækker ud! Det lyder dejligt og hyggeligt alt sammen. Glæder mig for jer. Knus
    Else-Marie

    SvarSlet