Jeg så de sødeste to små babydrenge idag. I mødregruppen. Den mindste af de to vejer ca. det samme som min lille baby inde i maven vejer lige nu. Han er helt helt færdig nu. Det må være træls at ligge derinde med så lidt plads og hovedet nedad. Han burde bare komme ud til mig. 1 uge til terminen.
Jeg tænker meget på, hvordan det mon kommer til at starte? Kommer vandet til at gå på film-agtig manér, imens jeg står i supermarkedets frugt og grønt afdeling (måske mere sandsynligt at jeg står i chokolade og kage afdelingen, men pyt...), så jeg straks må se at komme hjem og bestille en taxa (og huske badehåndklæde!) før for mange kunder glider i mine efterladenskaber? Eller begynder jeg først at få veer i flere timer? Det er svært at forestille sig det og så længe jeg står på denne her side af fødslen føles det hele meget uvirkeligt. Jeg har vendet mig til at have ham inde i maven - men ikke helt til tanken om hvordan han dog skal komme ud!
Det eneste jeg ved med sikkerhed er at jeg skal opleve en smerte, som ikke kan sammenlignes med nogen anden smerte, jeg før har haft, og at jeg bagefter skal opleve en kærlighed, der får mig til at glemme hvor forfærdelig den smerte egentlig var...
Jeg glæder mig helt ubeskriveligt
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar